Mit liv som far

Copyright © All Rights Reserved

Steffen

Et mål uden en plan er bare en drøm, og drømme går sjældent i opfyldelse

BS

 

Det er aldrig for sent at få et godt liv....

En fars dagbog:

 

Konfirmation (02.07.2017)

Så blev Dicte konfirmeret, og det var en rigtig dejlig dag, helt som vi kunne have drømt om.

Jeg er sikker på at også Dicte havde en dejlig dag, og gik glad i seng.

Jeg må dog indrømme at det er med lidt vemod, for nu er hun jo altså snart ikke min lille pige mere

I næste uge, kommer der større galleri på fotosiden, men her kommer lige et par enkelte billeder fra den store dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nye billeder og update.......

Jeg har lige været en tur i billedbutikken og skyde lidt billeder af ungerne, og hold da op de er gode til det, så har lagt lidt nye billeder ind her på siden.

Det er jo som sædvanligt længe siden jeg har fået opdateret min hjemmeside, men her går det stille og roligt, ungerne bliver store, og mere selvstændige, og de har hver deres personlighed....

I sommers var vi igen i Tyrkiet, denne gang kun en uge, og det er sgu ikke nok, så håber at vi næste år kan komme afsted 14 dage... vi fik taget nogle ret fede billeder der nede af den lokale fotograf, de billeder skal jeg nok lige få lagt i fotoalbummet en af dagene....

Igen til vinter tager jeg alle 3 unger med til Wagrain på ski, og det glæder jeg mig igen til, for det plejer at være en meget meget stor fornøjelse hvor det eneste punkt på dagsordenen er at ud oer at stå på ski, skal hygge os og være glade, og det plejer at gå meget godt....

Og som nævnt et andet sted her på siden skulle jeg på en stor oplevelses tur på den anden side af jorden, og udbyttet af den tur skulle gerne blive at jeg på sigt bliver en meget bedre overskudsagtig far, og en bedre udgave af mig selv som mand og far, men nu må vi se, det hele bliver jo sendt på TV2 engang efter nytår....

 

Skiferie med ungerne (10.02.2015)

Længe siden sidst, men til gengæld er det lidt sjovere nyheder end sidst.

Jeg har netop været på skiferie med alle 3 unger, og det var mere end fatastisk, jeg skal da gerne indømme at der til tider kunne være nok at se til med 3 mindre unger på bustur til Østrig, men den opmærksom og den store undren som der var flere der udviste over at jeg kunne tage afsted alene med alle 3, den forstår jeg ikke helt, for hvis man for 3 børn, så bør man sgu da også kunne rumme at være sammen med alle 3 hele tiden

Og på trods af 17 timer i bus, os alle 4 samlet på et lille hotel værelse og Buster der skulle iføres al udstyr hver morgen, så ville jeg ikke ha ubdværet et eneste sekund, for det var 100% kvalitetstid, som jeg ikke ville have undværet for noget som helt i verdenen, og jeg kan godt afsløre at jeg vil gøre alt hvad der står i min magt, for at jeg kan tage på skiferie med ungerne hvert år så længe de har lyst, så jeg fortsætter klart med at tage lidt ekstra vagter i Billedbutikken.

 

 

Dødsfald og ferie (16.06.2014)

Så er der igen lidt nyt, en nyhed som egenligt var god, men som desværre bliver totalt overskygget af den dårlige.

Først den gode, det bliver alligevel til en lille ferie i år, og endda på vores yndlingshotel i Marmaris, så første uge i August er vi tilbage..

Den dårlige nyhed er at min far fik konstateret kræft i Maj måned, og efter et uhyggeligt kort sygdomsforløb sov han stille ind den 2. juni 2014...

Vi er alle berørt af at det gik så hurtigt, men vi kan da glæde os over at vi tilbragte meget tid sammen med farfar de sidste år, og ikke mindst Anton var tit ude og sove ved farfar, hvor han var i himlen, og fik lov til næsten alt.

Buster glædede sig også meget til når han kunne begynde at komme på ferie ved farfar, og som han sagde tit, nu bruger jeg ikke ble mere, så skal jeg ud og sove ved farfar, det nåede han så desværre ikke... Hvil i fred gamle, du er savnet, og vil altid være i mit hjerte.

 

Lille update (24.04.2014)

Så nærmer sommeren sig med raske skridt, og stort set hvert eneste år har vi været i Tyrkiet på sommerferie, som det ser ud lige nu skal der ske mirakler, eller i hvert fald kommer det til at kræve en del ekstra arbejde, hvis vi igen i år skal nyde sommeren i Marmaris, men så længe der er liv er der håb, så jeg håber på miraklet :)

Ellers fik vi jo overstået vinteren, og skiferien gik som sædvanligt helt fantastisk, både Dicte og Anton er efterhånden blevet et par hajer på ski, så det var helt kanon, at vi kunne stå sammen hele dagen, og de kunne være med på alle pister uden de store problemer.

Ellers går det rigtigt godt med alle ungerne, der er selvfølgelig de problemer der skal være, men efter min bedste overbevisning er det ikke værre end med alle mulige andre....

 

Skiferie (20.01.2014)

Så er der kun 4 dage til jeg tager på skiferie med Dicte og Anton, og selvom vi kommer til at savne Buster og Puk, er det noget jeg glæder mig sindsygt meget til, for der er dømt 100% kvalitetstid, som ikke kan købes for penge.

Vi er hjemme igen torsdag den 30. januar, men vil forsøge at ligge lidt billeder op under ferien, men ellers er der nye billeder når vi kommer hjem, men ellers hold øje med facebook, hvor du også kan se nyt nærmest inden det er sket :)

 

Ny hjemmeside (31.12.2013)

Sidder lige på jobbet og tænker tilbage på året der gik, og min umiddelbare tanke er at der har har været et hårdt år med en stram økonomi, og meget stres, også udnødvendig stres, så jeg tror jeg vil føje endnu et nytårsfortsæt til de mange jeg har i forvejen, men uanset hvordan jeg vender og drejer det, så er mine 3 børn uden sammenligning det ultimativt vigtigste i mit liv, og så længe de er sunde og raske, så skal man sgu ikke pive over hverdagens små lorte problemer, men der skal klart strammes op på flere ting i mit liv, men jeg vil forsøge at gøre det lidt overskuds agtigt fremsfor sur og stresset...

Jeg tror helt ærligt jeg har verdens bedste børn, og jeg får fra alle hylder, for selvom de er søskende, så er de lige så forskellige som sort og hvid.

Der er Dicte som er den til tider lidt gammekloge, og som gerne vil bestemme lidt (hun er jo også den ældste), nærmest med raket fart kommer hun til at ligne Puk mere og mere for hver dag der går, så jeg kan godt frygte at det på et tidspunkt kommer til at ramle med et kæmpe brag, for hun er godt nok hurtigt blevet teenager.

Så er der Anton som tilsyneladende er den lidt forsigtige søde dreng, som dog klart har kant, og også er begyndt at vise sig lidt fra oprørens side, men stadig er en sød, forsigtigt og meget smuk dreng, som så småt er begyndt at arbejde lidt som model, så nu skal han bare ha lidt gang i fodbold interessen, så har han hele pakken til at blive en stjerne :)

Buster er absolut en lille snot unge, fræk som en slagter hund, og gør absolut kun hvad der passer ham og bund hysterisk, men da han samtidig er uhyggeligt chamerende og konstant har det der drengende flabede blik i øjet, slipper han afsted med det meste, i hvert fald over for os voksne, for i børnehaven går det ikke så godt, de lidt større drenge falder ikke for det, så han kommer ofte hjem med skrammer og blå mærker i hele ansigtet...

Det var lige lidt nyt for nu, lover at det nok skal blive bedre fremover :)

 

Snart 2 skolebørn (13.07.2013)

 

 

Jeg indrømmer blankt der går lang tid mellem nyhederne, men som man siger intet nyt er godt nyt :).

Men der er selvfølgelig sket noget, når der nu er gået et par år siden sidste update.

Her er lige lidt i korte træk om alle 3 unger.

Dicte starter i 4. klasse efter sommerferien, og når vi er til møde i skolen får hun kun ros, så det er jo dejligt, til gengæld er der begyndt at vise sig klare tegn på hvad vi kan forvente når hun bliver teenanger, hold da fast nogle sammenstød jeg forudser, håber vi kommer igennem det uden alt for store ridser i lakken...

Anton begynder i 0. klasse, og det er han klar til, han er i hvert fald ved at være træt af børnehaven, og så har han faktisk været på job, han blev da lige udvalgt som fotomodel til noget børnetøj, og det var super dejligt, for det er ikke altid nemmest at være den miderste tror jeg, så han nød de 2 hårde arbejdsdage i fulde drag, og der kan selvfølgelig ses billeder her på siden så snart de er klar.

Buster har taget, både det bedste og det værste fra de 2 andre, så han er en mega teorist, men slipper som regel af sted med alle hans numre, da han også er utroligt chamerende på den der frække slagterhunds måde.

Han går stadig i dagpleje, men starter i børnehave til september, hvilket alle ser frem til....

Det der rører sig mest i familien lige nu er om vi kommer på sommerferie i år, ferien er ikke bestilt endnu, men jeg har is i maven, og ser hvad der er på markedet lige op til hvor det evt bliver aktuelt.

Der kommer lidt billeder en af dagene....

 

 

 

Fodbold start, sygdom og ferie (13.sep 2011)

 

 

Så blev det tid til en lille smule nyt.

Anton startede til fodbold i går, og det er vel noget enhver far glæder sig over, og drømmer store drømme om hvor langt en søn kan nå, og dømt ud fra gårdsdagens træning, skal kan nok satse på en plads i forsvaret, han fik taklet så blodet flød, han fik uddelt mavepustere til målmanden, og der var mindst en der gik grædende ind efter mødet med den lille jernmand .

 

På den lidt mere triste side er vi sygdomsramte... Stakkels lille Buster har været syg i snart en uge, så nætterne bliver ikke brugt på at sove, han hoster og græder det meste af natten, i går aftes hostede han så meget at han kastede op over hele sengen, men det hjalp tilsyneladende lidt, han faldt da i hvert fald i søvn bagtefter, og sov til klokken 07.30.

Han startede i dagpleje i sidste uge, og nu er han blevet bevidst om at jeg går når han bliver afleveret, så hvor han de første par gange bare kravlede hen for at lege med de andre, er han nu et stort grædende ansigt, og selvom jeg ved det går over næsten inden jeg er ude af deres indkørsel gør det ondt langt ind i hjertet.

 

Sidste år var jeg af den klare overbevisning at jeg ikke ville på ferie i år, bare tanken om den meget lange rejse, med først 2 timer i bil, mindst 2 timers ventetid i lufthavnen, baggage kaos og kø i en Tyrkisk lufthavn efterfulgt at et par timer i bus, gav mig dårlige nerver på forhånd.... men et moderat pres fra resten af familien har gjort at jeg alligevel har bestilt en uges rejse til Tyrkiet, så fredag den 23. september går turen sydpå igen, så må man bare bide tænderne sammen og håbe på det bedste, og at det går uden de store problemer.....

 

 

 

Så sker der lidt..(1. Sep 2011)

 

 

Så har jeg fået oprettet min nye hjemmeside, og da den er noget nemmere at komme til at opdatere end den gamle, er der klart håb om at det også sker.

Min sidste update i dagbogen er ca 10 måneder siden, som var dagen hvor jeg blev far for 3. gang.

I dag har jeg så for første gang haft Buster i dagpleje, og det var sgu hårdere end jeg huskede fra de andre 2.

Men det var gået super godt, absolut ingen problemer der.

Buster er en fantastisk unge, som de 2 andre også har taget godt imod.

Han er dog ikke helt indforstået med at man faktisk sover lidt i løbet af dagen når man er en lille gnom.

Om 23 dage rejser vi igen til Tyrkiet, hvilket jeg ville ha forsvoret skulle ske i år, jeg synes rejsen var hård sidste år med 2 mindre børn.. og chancen for at den bliver meget nemmere med en helt lille ekstra og en klapvogn... den er vist ikke til stede.

Men mon ikke det går, og også bliver en hyggelig ferie...

 

 

 

Fra den gamle hjemmeside

 

Her er de første 8 år.....desværre uden billederne

Watching her while she's growing up

Brings me joy and brings me pain

She's the one thing that I'm most proud of

And I live for the weekends

When I'll be seeing her again

Siden bliver ikke opdateret så ofte mere, grunden til dette er at den er ment som noget Dicte og Anton kan læse en dag de får lyst, og opdatere jeg den hver måned, så der er læsning til 20 år, får de sikkert aldrig lyst til at læse det...

 

Søndag den 10. Oktober

Så lykkedes det, men selvfølelig gik det heller ikke nemt denne gang, selvom det var tredje gang, ikke nok med at Puk gik 13 dage over, da hun så endelig blev sat i gang endte det alligevel med et kejsersnit. Men nu er mit 3. barn og min 2. søn kommet til verden, en velskabt lille sag på 3830 gr og 53 cm, som formentligt kommer til at hedde Buster. Ikke så meget tekst i denne omgang, men her er lige en stribe billeder fra fødslen og den første uges tid:

Mandag den 6. September

Så blev det tid til en lille opdatering. Jeg kan allerede nu godt love at der snart kommer en ny opdatering, for der er naturligvis sket meget siden sidste opdatering, som jeg ligger 8 måneder tilbage, det mest revolutionerende er at jeg skal være far igen, og der er absolut mange fordele ved at det er for tredje gang, for jeg har samme følelse i kroppen som sidste gang. Det er svært at forholde sig til, og jeg har ikke den der lykkefølelse i hele kroppen, som sikkert er normalt, men denne gang er jeg ikke så nervøs for det, for jeg ved at det kommer. Jeg elsker jo de 2 unger jeg har højere end noget anden på jorden, og det er svært at forestille sig at jeg kommer til at kunne elske en mere så meget, men da jeg jo også frygtede det med Anton, er jeg ikke så nervøs denne gang. Jeg ved det går over, og at kærligheden kommer bragende med en styrke som slet ikke kan beskrives. Og denne gang bliver jeg ikke usikker eller bange hvis / når den ikke er der lige med det samme, og jeg ved det er ok at jeg ikke mærker "far" følelsen den første tid, der gik, så vidt jeg husker over et halvt år inden den var der med Anton, men så skal jeg da også love for at den var der (igen) Meget mere om den forestående begivenhed inden længe, for Puk her termin allerede den 19. september, og sidste gang kom ungen jo 14 dage for tidligt, så det kan ske når som helst. Men ellers går alt planmæssigt frem, bortset fra at jeg allerede nu har klare indikationer på hvordan det bliver når Dicte bliver teenager, og meget tyder på at det bliver meget hårdt :) Anton er til gengæld frækt som en slagterhund, men stadig på en lidt charmerende måde, så indtil videre slipper han for ret mange skæld ud, men mon ikke han nok skal få sin andel... Det er nok Anton det bliver hårdest for når den lille nye kommer, så jeg regner med at skulle give begge unger lidt ekstra opmærksomhed, så de ikke tror de bliver skubbet helt ud til siden når der kommer en ny.... Men ny opdatering og nye billeder når der pludselig bliver 5 i familien.

 

2010

 

Mandag den 5. januar

Så kom vi ind i 2010, og det er tid til at se lidt tilbage på året der gik. Der er ingen tvivl om at det går stærkt, og ind imellem er det som om det går lidt for stærkt, jeg synes ikke det er ret lang tid siden at Anton kravlede rundt på gulvet i hans dagpleje, og i dag er han så startet i børnehave.. Det gik tilsyneladende rigtigt godt, men det var vel også som forventet. Det bliver tydeligere og tydeligere dag for dag, at Anton & Dicte er forskellige som nat og dag, hvor Dicte er meget forsigtig og genert og er lang tid om at åbne sig for andre, så vælter Anton frem som en bulldozer, fræk som en slagterhund, men med et smil på en åbenbart charmerende måde, som gør det meget svært at blive sur på ham. Dicte er faldet godt til i skolen, og har fået flere nye venner, og hun nyder (stadig) at gå i skole, så det er jo dejligt. Så i det store hele tror jeg vi er ret heldige med dem, selvom de til tider strækker vores tålmodig til bristepunktet, og på trods af deres forskelligheder, er de begge lige hysteriske når de ikke får deres vilje. Årets sommerferie gik igen til Tyrkiet, og det var igen en kæmpe fornøjelse, så jeg vil strække mig langt for igen at finde midler til en tur sydpå. Dicte fik lært sig selv at svømme, så imens hun svømmede rundt i den dybe ende, trådte Anton i karakter som den helt store player, der var ikke mange lækre babes han ikke var henne og vise hans lille gule traktor :), så ingen tvivl om at gør hans far stolt på et tidspunkt, og han er allerede godt i gang. Så her 5 dage før Anton fylder 3 år, synes jeg selv det går meget godt, ingen tvivl om at der bliver taget nogle hårde kampe, ikke mindst under aftensmaden. Der er heller ingen tvivl om at jo ældre de bliver, jo sjovere bliver det også, og meget mere arbejde med at kører dem til alt muligt, som gymnastik, svømning og lignende, og med det tempo de har på, skal de sikkert også snart hentes fra halbal midt om natten. Mon ikke der kommer lidt nye billeder allerede i weekenden, når vi har holdt Antons 3 års fødselsdag. Men indtil da kan du klikke på feltet herunder for at se lidt blandede billeder ra året der gik.

 

2009

 

Søndag den 27. December.

Så blev det tid til et enkelt billede, og lige en reminder om at der kommer en større op datering og flere billeder fra året der gik Holder planen skulle det gerne være sket senest 4. januar...

 

Søndag den 23. August

Så blev Dicte skoleelev, og er super stolt. Det er sku lidt vildt at tiden går så stærkt. Ferien til Tyrkiet gik super godt, det var sku en fornøjelse at se ungerne nyde det i stor stil, og Dicte fik lært at svømme uden luffer, så nu er hun vel snart klar til at flytte hjemmefra. Anton var som sædvanlig psykopat agtig, men han gjorde sin far rigtig stolt, ved at vise sig at han er en rigtig score trold, der var ikke mange piger som kunne slippe for hans yndlings score replik "Hej piger", og jeg kan love at det virker, og når han så sendte dem finger kys, og viste dem den gule traktor, så var selv den koldeste russer solgt... Her er lige en enkeltbillede fra Tyrkiet og et par stykker fra Dictes første skoledag.

 

Onsdag den 8. Juli.

Så kom der endnu en milepæl i livet, faktisk har Dicte nu kun 2 dage tilbage i børnehaven, og så skal hun begynde i skole, og det synes jeg sku går lige stærkt nok. Ellers synes jeg det går super, Anton blevet en rigtig dreng, fræk som en slagterhund, og hans fornemmeste opgave er at få hans søster til at grine når vi spiser, og i øvrigt også på alle andre tider. Anton har dog så travlt med at kører rundt i den elektriske traktor, at han ikke har tid til at lære at snakke, så det er desværre ikke det han bruger mest tid på, han kan dog sige "av", som han også gør voldsomt brug af, da der ikke skal så meget til før han er nød til at forbindes. Men ellers havde jeg planer om at søge et job i Kosovo, hvor jeg skulle være udstationeret i 1 år, men det blev "desværre" ikke muligt alligevel, og det var et eller andet sted nok meget godt, for jeg skal ikke være meget væk hjemmefra før jeg savner dem her hjemme rigtigt meget. Dicte er blevet 6 år, så her er lige et par billeder fra den store dag. På trods af de store pauser mellem de forskellige opdateringer, skulle der gerne ske lidt i den nærmeste fremtid, om 14 dage rejser vi 2 uger til Tyrkiet, og den 11. August stater Dicte i skole, og så er man sku da stor...

 

Søndag den 4. Januar.

Så blev det 2009, og da det jo er stykke tid siden jeg sidst har skrevet på siden, er der sket rigtigt meget. Så her er lige en lille status, samt lidt billeder. Dicte er ved at være klar til at starte i skole, vi har været på rundvisning på hendes skole, og hun glæder sig voldsomt meget til det bliver sommer, så hun kan komme i skole. Det er efterhånden ikke så meget vi ser til hende, hun har fået en ny bedste veninde, så hende leger hun med så meget hun kan slippe af sted. Også Anton er inde i en forrygende udvikling, hvis vi ser bort fra at han stadig ikke rigtigt er begyndt at snakke endnu, så er han ved at udvikle sig til en rigtig fræk lille rod, men heldigvis på en meget charmerende måde, så selvom han laver mange ulykker, er han svær at skælde ud på. Hans store helt er Spiderman, og som det kan ses på nedenstående billeder, synes han at undertøjet han fik i julegave fra Lis & Kurt var helt fantastisk, han var i hvert fald svær at få væk fra spejlet :) Jeg vil gerne her undskylde over for Anton at jeg ikke fik reddet ham fra Puk og Dicte, da de tog fejl af ham, og en af Dictes barbie dukker, og sminkede ham som en prinsesse, jeg lover at det ikke sker igen. Men ellers har vi jo fået overstået både sommerferie og jul, siden sidste opdatering, og ferien til Tyrkiet, var som sædvanlig en stor fornøjelse, og begge unger er meget store vandhunde, så på trods af finanskrise, bliver vi nok nød til at bestille rejse sydpå igen i den kommende sommer. Det var alt for nu, næste opdatering, kommer snart, da Anton fylder 2 år på fredag, skulle der gerne ske noget her allerede i næste weekend.

2008

Tirsdag den 29. juli

 

I dag skulle Anton så vaccineres.

Da jeg tænkte at han sikkert ville blive lidt ked af, fik han sit FCK dress på, så ville det jo ikke være så slemt at se ham græde :)

Jeg havde naturligvis min OB trøje på, så det gik som det plejede, en OB fan der trøster en grædende FCK fan. Han tog det dog ligeså sejt som han plejer, så han var hurtigt på toppen igen. Ellers går Anton og jeg bare hjemme og hygger os for tiden, Puk er på job, Dicte i børnehave, og jeg har bare et par enkelte vagter på Kastaniely, så jeg føler mig næsten som en hjemmegående husfar, og det kunne jeg godt vænne mig til, bortset fra at jeg ikke får lavet ret meget, men til gengæld hygger vi os og får noget rigtigt far / søn kvalitets tid sammen. Og så er der ikke mange dage til hele familien igen drager imod Marmaris, Tyrkiet, så mon ikke næste opdatering følger med en masse billeder, når vi vender tilbage sidst i August. Og så var vi til hele familiens store glæde en tur i tivoli, se billeder her:

 

 

Torsdag den 10. juli

Her kommer lige et par billeder mere af den mest uopdragne dreng i Nr. Broby og omegn, man kan næsten se i øjnene på ham hvor fræk han er....og jo, han er slem, meget slem

Torsdag den 5. juni

Vi var lige en tur på stranden her til eftermiddag, og det kom der disse billeder ud af.

 

Lørdag den 31. maj

Det gode ved ikke at opdaterer dagbogen så tit, er at der er sket rigtigt mange ting siden sidste opdatering, og det er der naturligvis også sket de sidste 4 måneder, men jeg har besluttet ikke at skrive så tit, da der ville blive alt for meget unødvendigt fyld. For grunden til at jeg skriver dagbogen er jo ikke kun for at i kan følge lidt med i hvad der sker i ungernes liv, men også for at de kan gå ind og læse om hvordan deres gamle far har oplevet deres opvækst, og det er muligt at 18 års dagbog kan fylde pænt meget hvis det hele skal med, så jeg vil nøjes med de store linier fremover. Skiferien gik over al forventning, der blev af naturlige årsager ikke stået så meget på ski som jeg plejer, men til gengæld var det ren far & datter hygge, så det var en stor fornøjelse, og Dicte nød det også i fulde drag, så jeg tror bestemt en ny tradition er født, og når Anton bliver 4 år skal han klart med. Puk har i øvrigt fået nyt job, hun er startet som sagsbehandler ved kommunen, så nu er det slut med aften vagter for hendes vedkommende, og det er vist meget godt, jeg tror dog at hun savner de dage hvor hun kunne hygge derhjemme om formiddagen alene, men til gengæld har hun nu fri sammen med ungerne. Anton er begyndt at gå, og så han er han i den grad blevet en rigtig rod, som bruger rigtig meget tid på at lave ulykker, og når han så får skæld ud, så griner han lige op i luften, så det har ikke den store effekt. Dicte, tror jeg til tider er bange for at blive glemt, for hun bruger enormt mange kræfter på at sørge for at vi ligger mærke til hende, så hun laver lidt de samme ting som vi griner af ved Anton, og det er ikke altid lige heldigt, men jeg synes bestemt vi gør meget for at lave en masse med Dicte uden Anton er med. Lige til sidst lidt billeder fra Dictes 5 års fødselsdag...

Søndag den 3. februar Så er Puk startet på job, og i denne weekend havde vi de første vagter der ramte sammen, så Dicte har tilbragt et døgns tid ved en veninde, og Anton var ved farmor og Jørgen. Og det er sku lidt underligt, at det først er nu for alvor jeg har følt savn for alvor i forbindelse med Anton, for jeg har da tit været væk fra ham i mere end et døgn. Jeg er slet ikke i tvivl om at han har haft det rigtigt godt sammen med Jørgen og farmor, og de har rigtigt hygget sig, så hvorfor jeg lige har savnet ham ekstra meget i denne weekend ved jeg ikke. Men jeg tror til gengæld at det har været godt for alle at han har været der uden Dicte, for han har været universets absolutte centrum i godt et døgn. Og nu nærmer skiferien sig med raske skridt, den 8. Marts tager jeg en uge på skiferie sammen med Dicte, så det er jo meget dejligt, men det bliver både spændende og lidt skræmmende at se hvor meget vi kommer til at savne hinanden, for det er jo første gang for Dicte at hun skal være så længe væk fra hendes mor, og det der hjemme, men mon ikke at alt det sjove der kommer til at ske kan tage fokus lidt væk fra det. Men jeg ved at jeg kommer til at savne Anton. Han begynder i øvrigt at være en rigtig dreng, jo mere sindssygt det foregår jo sjovere synes han det er, så han tegner til at blive en rigtig vildbasse som jeg også glæder mig til at ha med på skiferie, så vi må nok hellere begynde at arbejde på at overbevise hans mor om, hvor sjovt det er at være på skiferie, når man hader kulde, sne og ski..... Ok et stort projekt, nogle ideér? Her er lige 2 billeder, 1 hvor Dicte driller Anton, og det andet hvor Anton synes det er mega sjovt at lave skum skæg...

Søndag den 20. Januar. Her kommer lige lidt billeder og en lille opdatering, her hvor vi både har fået afholdt juleaften, samt Antons første fødselsdag. Begge dele forløb smertefrit, og med super humør, og til Dictes store fornøjelse kom julemanden også i år, Anton var derimod ligeglad med juleanden. Anton har vist sig at have mere end en ting tilfælles med hans søster, her hvor han netop er blevet 1 år, er han stadig ikke begyndt at gå, han er dog begyndt at rejse sig op ad møblerne, så han træner. Bortset fra at han ikke går, og Puk er meget tæt på at skulle starte på job igen, så går det super godt, alle er sunde og raske.

 

2007

 

Onsdag den 19. December.

Så er julegave indkøbene så småt overstået, og vi er ved at være klar til Anton´s første jul. Og han har mødt julemanden, var dog ikke helt sikker på at han var helt ok, selv om Dicte synes han var helt ok i år. Juleaften bliver igen i år holdt hjemme, så det er jo bare super, bortset fra at vi i år ikke har en julemand, så står du lige og mangler et lille job på mandag, søger jeg en julemand :) De sidste par måneder har været rigtigt stressende, jeg har nok lige arbejdet lidt for meget, men det bliver der forhåbentligt lavet lidt om på næste år, jeg stopper i hvert fald med noget af alt mit ekstra arbejde, så der bliver lidt mere tid til det her hjemme. Bortset fra lidt stres, så går det meget godt, Puk starter snart på arbejde, det glæder hun sig vist ikke til. Anton er startet i dagpleje, og den ligger kun 12 meter herfra, så vi kan stå og kigge ud af vinduet, for at se om han har det godt, så Puk ønsker sig en kikkert i julegave. Jeg tror han er glad for at komme lidt ud og lege med nogle andre, men det er lidt hårdt at han ikke er her hele tiden. Jeg må indrømme at jeg er kommet til at elske ham lige så højt som Dicte, så dem der sagde at man kunne rumme så meget kærlighed fik ret, og tak for det. Og Dicte vokser alt for hurtigt, og nogle gange kan man godt tro at hun allerede er teenager, for hun har i den grad nogle store skænderier med hendes mor ind imellem. Her fra skal der lyde en stor julehilsen til alle der ind imellem kigger forbi dagbogen...

Tirsdag den 11. September.

Så er årets skiferie bestilt, og turen går til Bansko i Bulgarien, og det bliver en far og datter tur, hvilket jeg jo har glædet mig til i godt 4 år, så nu kan jeg de næste 3 år glæde mig til Anton også bliver stor nok til at komme med ned i sneen. Men ellers er det jo ved at være et stykke tid siden der er kommet nyt, hvilket jeg selvfølgelig har en masse gode undskyldninger for. Nu er Anton efterhånden blevet 8 måneder, og lige så meget som han ligner Dicte da hun var i den alder, lige så lidt ligner han hende på alle andre punkter, bortset fra at han er ligeså langsom til at begynde at kravle og sidde selv osv... Men han er et meget nemt barn, eller sådan føles det i hvert fald, hvilket naturligvis skyldes at Dicte havde kolik, så alle uden ville nok ha været nemme i forhold til. Men han er næsten altid glad, og smilende, og er allerede meget glad for hans storesøster, og det er heldigvis gengældt.

Onsdag den 16. maj.

Her er lige et par nye billeder, jeg skal undskylde kvaliteten, men de er taget med mobiltelefoner. Det første er et Puk har taget og sendt til mig en dag jeg var på job, hvor ungerne er lagt i seng. Nr 2 er Dicte ved tandlægen, og det sidste giver næsten sig selv, fars pige nyder naturligvis lige en dåse øl efter lidt havearbejde :=)

 

Torsdag den 19. april.

Så blev det langt om længe tid til en lille opdatering, det er ikke fordi der ikke er sket noget, jeg er bare ved at overveje hvad og hvor meget jeg vil have med i dagbogen, og om der måske skal adgangskode på. Meningen med dagbogen helt tilbage fra 19. maj 2003, var at min, på det tidspunkt ufødte datter, skulle kunne læse om hendes fars tanker og følelser når hun blev stor nok til at kunne læse og forstå. Dagbogen har dog på det seneste har tendens til at blive lidt kedelig, muligvis fordi jeg tænker for meget over om jeg kan skrive dit eller dat. Og siden begyndelsen er der jo også kommet endnu en guldklump til, og det skal der ikke herske nogen tvivl om at jeg er super lykkelig for, og jeg glæder mig da som enhver anden far til han bliver lidt større, og skal til fodbold med far, men som det er blevet bemærket, har Dicte fået endnu mere af min opmærksom end hun har fået før, og det har da givet anledning til visse gnidninger, som er svære at forklare uden at det måske bliver lige lovligt personligt. Men indtil videre vil jeg nøjes med at skrive lidt om hverdagen, og så ligge lidt flere billeder ind af begge mine dejlige unger. Anton er jo efterhånden blevet 3 måneder, og han er en super nem dreng, som dog på det sidste er begyndt at vise lidt personlighed og temperament. Lige et par billeder:

 

Lørdag den 20. januar.

Så har vi været hjemme fra sygehuset et par dage, og vi er så småt ved at vænne os til at der er 2 børn, og det er godt nok Dicte der kræver det meste, Anton er meget meget rolig, vi hører ham kun når han er sulten, hvilket han mest er om natten. Jeg bruger det meste af min tid på Dicte da hun er meget opmærksomheds krævende lige nu, men hun er dog heldigvis glad for hendes nye lillebror. Klik HER for at se 3 nye billeder efter vi er kommet hjem

Tirsdag den 16. januar.

Så er der gået en uge, hvor jeg har været far til 2, og jeg må indrømme at jeg stadig ikke har vænnet mig helt til tanken. Jeg forsøger som en gal at tænke tilbage på da jeg blev far for første gang, og jeg kan ikke huske hvornår det var at lynet slog ned og jeg oplevede den ubetingede overgivelse til den helt store kærlighed som man kun kan have til sit barn, men jeg mener at det var første gang at der var rigtig kontakt mellem os, men fra det øjeblik var jeg jo også solgt, og jeg tror ikke at der i dag er nogle der er i tvivl om at jeg elsker Dicte højere end selve livet. Og jeg har selvfølgelig haft en masse tanker om hvorvidt jeg ville kunne elske 2 børn lige højt, for jeg har altid haft den følelse at jeg aldrig ville kunne elske nogen så højt som jeg elsker Dicte, men alle der har prøvet det samme, har sagt at de har haft de samme tanker, men at det kommer helt af sig selv, og man vil elske begge børn lige så højt som man elskede den første. Og der skal da ikke være nogen tvivl om at jeg er super glad for at jeg har fået en velskabt en meget dejlig søn, men endnu er det vel meget naturligt at jeg ikke mærker det så vildt som Puk, da det jo er hende der har mærket det på sin krop i 9 måneder. Og jeg er ikke i tvivl om at jeg også kommer til at elske Anton mindst lige så højt som Dicte, og det hårdeste lige nu er da også at Puk jo kan mærke at den ikke helt er der, og jeg er da lidt ked af hvis folk tror at jeg ikke elsker, eller er glad for Anton. Selve fødslen forløb heller ikke lige som planlagt, Puk skulle til jordemoder i tirsdag, og da hun mente at det føltes som om at der var noget galt, bad hun jordemoderen om at undersøge om barnet lå rigtigt. Det gjorde han så ikke, og vandet var tæt på at gå, så Puk fik at vide at hun skulle på hospitalet så hurtigt som muligt. På hospitalet forsøgte de at vende ham, og da vandet i det samme gik skulle det gå hurtigt, og han endte med at blive født ved et akut kejsersnit. I disse dage er Puk så igen indlagt da såret begyndte at bløde, så det har været en hård første uge, og den bliver ikke mindre af at han opfører sig som en teenager, der har vendt op på nat og dag, så han sover stort set hele dagen, og er vågen det meste af natten... dejligt.

Tirsdag den 9. januar.

Så skete det i dag klokken 15.18 blev jeg far igen, denne gang til en velskabt lille dreng, der kommer lidt mere tekst senere, men mor og barn har det godt, så her er lige et par billeder, vil du se alle billeder fra dagens begivenhed kan du klikke her..

 

2006

 

Søndag den 17. december.

Ja vi vidste det jo i virkeligheden godt, hun er en stjerne, jeg havde dog forventet at det var i "scenen er din" hun ville slå igennem og få sit store gennembrud, men efter at have set hende danse til hendes første store danseopvisning er jeg kommet i tvivl om ikke det i stedet bliver "vild med dans" der først får øjnene op for at en ny stjerne er født... Her er lige et par billeder fra Lørdagens stort anlagte show. Bubber, Claus Elming og Christine jeg har det på video, den af jer der kommer først får hende som deltager :)

Tirsdag den 12. December

 

Her er lige et par lidt alternative billeder, et lidt mindre heldigt julebillede, og så naturligvis et der med al tydelighed viser at hun er "fars pige". Hun har fundet fars gør det selv blad frem, og sat sig godt til rette på fars toilet i kælderen.

Torsdag den 16. November

Som du kan se på de 2 nyeste billeder, er der ikke så længe til at Dicte bliver storesøster, og hun glæder sig, som du kan se kysser hun allerede sin lillebror/søster. Men ellers går tingene ret hurtigt, hun er i den grad glad for at gå i børnehave, faktisk er hun så glad for det at hun ikke engang gider blive hjemme de dage hvor vi siger at hun godt må blive hjemme og hygge, så det er vi rigtigt glade for, selvfølgelig ikke så meget det at hun ikke vil blive hjemme ved os, men det er rart at hun elsker at gå i børnehave. Og ifølge hende selv har hun også fået en kæreste i børnehaven, som hedder Camilla, men den tager jeg med hende senere, men det er da bedre end hendes første kæreste, som var en voldsomt behåret tyrker :) Jeg tror hun har fundet sit kald, hun er begyndt at gå til dans, så det går hun til hver onsdag, men da det er lukket for voksne, har jeg kun set når hun øver hjemme på stuegulvet, så jeg glæder mig til at se hende til afdansningsballet i Ryslingehallen en lørdag i december. Men jeg tror meget at hun nyder hendes dansetimer, når hun giver den gas til Sidsel Ben Semane med "Twist of love" En helt anden ting er at vi er begyndt at vænne os til hun bliver teenager, lige for tiden skal hun diskutere om alt, og siger vi noget hun skal gøre, så skal hun nok finde en anden måde at gøre det på. Og endnu værre er det at hun vil bestemme alt, også hvilket musik vi skal høre når vi kører i bil, heldigvis er hun da en stor nyder af Thomas Helmig, men er ikke lige til den nye Helmig endnu, men foretrækker klart "Vejen væk", så det bruger vi en del tid på. Men uanset hvor meget ballade hun laver, så er det da en kæmpe fornøjelse og en ubeskrivelig glæde at så småt begynde at have rigtige samtaler med hende, så nu vi se hvordan det går når der kommer en lille ny, for selvom det nok bliver hårdt for hende ikke at være det ubestridte midtpunkt, så er det nok meget sundt. Og jeg vil i hvert fald gøre alt hvad jeg kan for at hun stadig ved at vi stadig elsker hende mindst lige så meget, som da hun var alene..... Inden længe ligger jeg lige lidt portræt billeder ind af hende, da jeg jo hellere så småt må begynde at kigge på nogle julekort billeder.

 

Søndag den 20. August

Her er lige lidt billeder fra årets sommerferie i Tyrkiet. Ud over at vi har været 14 dage i Tyrkiet med Farmor og Jørgen, er der jo i den grad sket mange ting.. tingene går rigtigt stærkt for tiden. Dicte er startet i børnehave, og det lader hun til at være super glad for, det er kun resten af familien der ikke synes det er kanon hele tiden. Puk er blevet sygemeldt, og går nu hjemme i det næste års tid, og da jeg for tiden har ret mange aftenvagter er det yderst begrænset hvor meget familien er samlet, og det er nok lidt hårdt for os alle. Vi er så småt begyndt at komme på plads i vores nye hus, og hvis alt går som planlagt begynder vi på at vandskurer det i næste uge, så der er nok at se til, men til gengæld har jeg en kæmpe hjælp i Dicte, jeg har lige klippet hæk, og hun hjalp hele dagen med at kører hække affald væk i hendes lille trillebør, så vi knokler på. Men jeg må nok indrømme at det er lidt hårdt at være så meget væk fra hende som jeg har været i den sidste uges tid, det er lidt hårdt stort set kun at kører hende i børnehave, og så være taget på job når hun kommer hjem, men hun er så glad for at komme der hen, at det ville være synd at holde hende hjemme bare for min skyld. Dicte glæder sig også rigtigt meget til at få sin lillebror, og hun vil på ingen måde høre tale om, at det rent faktisk kunne blive en lillesøster, så nu må vi se, men uanset hvad så glæder jeg mig til forøgelsen, og vil helt sikkert også elske den nye lige så meget som Dicte, og med lidt held har vi lært af vores fejl, så den næste ikke også får lov til også at være en kæmpe diktator, som vil bestemme alt. Men ellers bruger vi lidt kræfter på at finde sammen som familie igen, og så skal Puk og jeg nok også huske at bruge lidt tid på hinanden, men det bliver sikkert også lidt nemmer da min mor har købt et hus ca 80 meter fra vores, så nu bliver det noget nemmere at lave noget spontant som ikke lige indebærer Dicte... Det var alt for denne gang, hold musen over billederne for lidt tekst.

 

Torsdag den 6. Juli

Sidder lige her og skriver lidt natten op til vores ferie, så når du læser dette ligger vi sikkert ved poolen i Tyrkiet, eller Puk ligger sikkert ved Poolen, imens jeg løber i pendul fart op og ned af den store vand rutschebane i Tyrkiet. Vi bor på samme hotel som i 2004, så hvis du vil ha en lille smagsprøve kan du kigge på de 2 år gamle billeder her. I øvrigt er det endelig sket, Dicte skal have en lillebror eller lillesøster, men det kommer der meget mere om senere, det skal dog lige nævnes at vi gerne ville tage hende med på råd, så vi spurgte hvad den skulle hedde alt efter hvad det blev..... Og bliver det en lillebror skal han hedde Far, og en lillesøster skal hedde Bamse, så blev hun så fjernet fra listen over dem der bliver taget med på råd.

Onsdag den 31. Maj

Så fik vi holdt fødselsdag, og i morgen overtager vi vores nye hus, så der sker da lidt.

 

Søndag den 9. April

9. April blev så datoen for årets første rigtige opdatering, og det er naturligvis en skandale, der er naturligvis masser af undskyldninger, men da Dicte er det absolut vigtigste i mit liv, er der ingen undskyldninger der er gode nok for at forsømme vores dagbog. Det sidste års tid, har i den grad været præget store omvæltninger, af de største ting kan nævnes: •Skilsmisse

•Flytning fra hus til lejlighed

•En masse rod

Men på trods af alt hvad der er sket, har vi forsøgt at skåne hende så meget som muligt, og hun har med garanti aldrig været i tvivl om at hun i den grad er elsket af begge hendes forældre. Nu når alt det værste rod er overstået har Puk og jeg bestemt os for at starte forfra, så nu har vi købt et nyt hus, fra 1.Juni flytter vi til Nr.Broby i et lille hyggeligt Parcelhus. Også med Dicte er der sket kæmpe store fremskridt, og det går efterhånden så stærkt at jeg ikke kan følge med, og noget af det sjoveste er da klart at jeg kan have lange og nogenlunde fornuftige samtaler med hende. Hun siger mange fornuftige ting, og jeg må gang på gang overraskes, når hun kommer med det ene guldkorn efter det andet. Jeg har for nylig været på 10 dages skiferie og en uges kursus, og der bliver jeg endnu mere sikker på at jeg ikke kan leve uden hende, hun betyder så meget at det nogle gange er skræmmende. Jeg har lige set en film, som blandt andet handlede om en far, som ikke følte at han kunne gøre nok for hans børn, og da hans søn fik problemer i skolen, gjorde han naturligvis alt i hans magt, for at hjælpe, men da det ikke var nok fik han et nervesammenbrud, virkelig en film der gav stof til eftertanke, så jeg kan godt anbefale alle at se "Drømmen" For det er da klart også tanker jeg har, der skal ikke være tvivl om at, der ikke er grænser for hvad jeg vil gøre for Dicte, men hvis det en dag skulle ske, at det ikke var nok, så ville jeg nok også komme i en "lille" krise. Jeg slutter lige dagens opdatering med et lille Helmig vers, og et par nye billeder. For der er ikke den ting på jorden

jeg ikke kunne unde dig

jeg ville gøre dig lykkelig hvis jeg ku’

Jeg vil se dig synge og danse

på en lyngklædt eng

Jeg ville gøre dig lykkelig hvis jeg ku’

hvis jeg ku’

2005

 

 

Søndag den 13. November

Så fandt jeg lige tid til en lille opdatering, da der jo igen er gået et stykke tid siden den sidste opdatering, er der naturligvis sket rigtigt mange ting, som jeg vil forsøge at koge ned til nogle enkelte linier. Faktisk går det meget stærkt med hende for tiden, hun udvikler sig hurtigt for tiden, og det virker som om der kommer nye ting til hele tiden, det er især en stor fornøjelse at hører hende synge hendes yndlings sange, som pt er "lille peter edderkop" & "se den lille kattekilling" med den iver hun ligger for dagen når hun synger, bliver jeg ikke forbavset når hun bliver "opdaget", så fantastisk som hun er må hun blive noget ved musikken. Men uanset hvad hun gør eller bliver til er det skræmmende hvor højt jeg elsker hende, og det er lidt uhyggeligt at dagligt blive ramt af mindre panik anfald med tanken om at der kunne ske noget med hende, eller ikke være sammen med hende hver dag, det ville jeg simpelthen ikke kunne klare. Og for hver dag der går står det mere og mere klart at hun er det største der nogensinde er sket for mig, og jeg er evigt taknemmelig over at vi har fået hende. Og ud over jeg nyder far rollen, så er der også meget der tyder på at Puk og jeg finder sammen igen, det ville naturligvis betyde at jeg igen er far på fuld tid, så det ville jo være mere end fantastisk. Årets skiferie ser ud til at gå til Italien, og jeg må indrømme at jeg har gjort mig meget store overvejelser om hun er ved at være gammel nok til at komme med på ski, men er kommet til den konklusion at det nok er et år for tidligt, men ingen tvivl om at turen næste år kommer til at gå til et børnevenligt sted, for jeg er overbevist om at hun kommer til at elske skiferier, for jo vildere det er jo bedre kan hun lide det. Ellers er hun begyndt at gå til svømning, for vores sommerferie viste med al tydelighed hvor stor en vandhund hun er, så nu står den på svømning hver torsdag aften til alles store fornøjelse.

Tirsdag den 6. September

 

Så blev det September, og tid til månedens opdatering. Turen til Tyrkiet, gik over al forventning, Dicte var nok den der glædede sig allermest, og i flere uger op til snakkede hun om flyvemaskiner, og ferie. Og faktisk havde vi kun en mindre krise på turen, o det var da hun skulle ud af flyvemaskinen på vej der ned, der ville hun gerne være blevet, men hun kom ud, og det fortrød hun ikke. Hun viste sig at være en rigtig vandhund, og når hun er i poolen, eller ved stranden, er hun klart i sit rette element. Som i kan se på billedet fandt hun sig en kæreste, så allerede nu ser jeg med bange anelser frem på de næste mange ferier, og jeg er godt klar over at det kun bliver værre og værre jo ældre hun bliver, pyha... Ud over at vi havde en super ferie, går tingene rigtigt stærkt lige nu, hun snakker meget, og er begyndt at gentage alt hvad hun hører, så nu skal man passe på hvad man siger, lige for tiden går hun og siger "for satan", lige bortset fra det er hun yderst høflig, og siger prosit når der er en der nyser, og når hun kommer til at slå en bøvs, husker hun at sige "undskyld á bøvs" selvom jeg tvivler på at hun mener det, for hun arbejder hårdt på at bøvse, og griner over hele hovedet når det lykkedes, gad vide hvem der har lært hende at bøvse, kunne det være hendes mor, samt veninder?? Da hun var så glad for at svømme er vi begyndt at gå til svømning, og i næste uger starter hun formentligt til gymnastik, så hun er en travl lille pige, men så længe hun synes det er sjovt, har jeg intet imod at bruge min fritid på hendes fritids aktiviteter, og lige for tiden arbejder jeg mere end rigeligt, så jeg har lidt dårlig samvittighed over for hende. Der ligger lidt flere billeder fra Tyrkiet i fotoalbummet, du kan se dem ved at klikke her

 

Tirsdag den 2. August

 

 

Så blev det lige tid til en lille opdatering, og et par nye billeder. I morgen tidlig tager vi på en uges ferie til Tyrkiet, hele den lille familie og med Sarah (Puk´s veninde). Det bliver dejligt med en uge i sommerens sol, og ren afslapning. Vi startede ferien med en lille weekend tur til Open air i Varde, så Dicte kunne opleve hendes første Helmig koncert, men da han først spillede klokken 22.40, foregik det meste af koncerten på mors arm, og med lukkede øjne, men hun nød det. På grund af Puk´s og mine skiftende arbejdstider og ferie har hun endnu ikke opdaget at hun er blevet skilsmisse barn, så det kommer nok først når ferien er overstået, og da Puk og jeg heldigvis har formået at have et godt forhold til hinanden, håber jeg heller ikke at det kommer til at påvirke hende alt for meget. Jeg vil i hvert fald gøre alt hvad jeg kan for at hun aldrig kommer i tvivl om at hendes far altid vil være der for hende, og hun er det vigtigste i hele min verden, så må vi bare håbe at det ikke stiger hende til hovedet, og hun begynder at føle sig alt for vigtigt, men det tror jeg nu nok allerede er for sent.

Onsdag den 14. Juli.

Så fandt jeg endelig overskud til at sætte mig ned og skrive lidt i dagbogen, og jeg kan jo nok ikke komme uden om at der er sket rigtigt meget på det halve år, hvor dagbogen ikke er blevet opdateret. Vi kan jo starte helt tilbage ved skiferien, det var ikke så slemt at være væk fra hende som jeg havde frygtet, ikke mindst fordi jeg ringede og snakkede med hende hver dag, men også fordi Puk var meget hjælpsom og gjorde det nemt for mig, ved at fortælle at alt gik godt der hjemme. Men ellers har vinteren og foråret været meget udfordrende, og det er ikke blot Dicte der er sket meget med, også på det mere personlige plan er der sket store omvæltninger. Det vil jeg lige komme kort ind på her, uden at nævne for mange detaljer, men jeg læste den bog BS.Christiansen har skrevet, og der var især et kapitel der ramte mig, og hvor jeg i den grad kunne kende mig selv (og ja du har ret, det er ikke det hvor han beskriver hvor sej han er!!). Han skriver om et ægteskab, hvor ham og konen ikke har de samme værdier, hun går meget op i at alt skal være perfekt for omverdenen, hvilket ikke betyder det store for ham, så han for meget kritik på hjemmefronten, og det kan man ikke holde til i længden. Så hans motto er: kig dig selv i spejlet hver morgen, og hvis du ikke er tilfreds hvad kan du så lave om.. Når det er sagt, vil jeg også her gerne understrege at jeg sikkert har lavet mindst lige så mange fejl som Puk, og den største fejl er, at vi ikke har været gode nok til at snakkes sammen når der var noget galt..... Og alt det er så skyld i at Dicte formentligt vokser op som skilsmisse barn, men heldigvis er jeg sikker på at hun får et forældre par som måske ikke kunne finde ud af det sammen, men som har som overordnet mål at give hende så gode betingelser som muligt. Bortset fra alle de dårlige ting, går det da heldigvis rigtigt godt med Dicte, hun er en fantastisk lille pige, som i den grad har arvet hendes mors temperament, vi har været ude i de situationer, som jeg ville ha´ forsvoret nogensinde skulle ske, jeg kan blandt andet nævne det skrigende barn der ligger på gulvet i en butik, fordi hun ikke for hendes vilje. Hun er stadig meget genert når vi er nye steder henne med mennesker der gerne vil snakke med hende, viser de hende ingen interesse, skal hun til gengæld nok fange deres, jeg tror hendes rekord er 20 gange HEJ HEJ, og hun bliver ved til der bliver svaret, og det kan jo måske bruges til noget.. den anden dag da jeg var ved at tanke benzin på bilen, stod der en meget pæn dame ved siden af vores bil, og Dicte forstod at fange hendes opmærksomhed, så måske...... Ellers går vi en travl sommer i møde, på trods af alt holder vi sommerferie sammen alle sammen, og der bliver nok at se til, vi starter med en lille musik festival i Varde den 29 Juli, for at rejse til Tyrkiet den 3. August, så der bliver nok at se til. Jeg håber at vende tilbage med en masse nye billeder inden længe, og indtil jeg lige for indhentet alt det forsømte, kommer der opdateringer lidt oftere....

Mandag den 11. April.

 

Som du sikkert har bemærket er denne side ikke blevet opdateret i et stykke tid, det skyldes meget personlige omstændigheder, som du vil kunne læse om senere.

 

Søndag den 30. Januar.

Så er det meget tæt på at vi rejser på skiferie, og med noget blandede følelser, for selvfølgelig glæder jeg mig til at komme på ski, det er jo altid en fornøjelse, men på den anden side så er det 10 dage uden Dicte, og det bliver voldsomt hårdt. Puk´s veninde Malene kommer og bor her imens jeg er væk, og det er jeg meget glad for, for det gør det jo lidt nemmere når jeg ved at der er en til at aflaste lidt ind imellem, når det bliver for hårdt. I sidste uge fik vi i øvrigt lidt af en forskrækkelse, Puk & Dicte skulle ned og besøge Sarah, og på vej derned kørte de galt og smadrede bilen, der skete heldigvis ikke noget med nogle af dem, udover chokket, men det sætter nogle grimme tanker i gang, og minder mig om hvorfor det nu lige er at jeg hele tiden går rundt er lidt bange for at der skal ske hende noget, for det kan jo ske....

 

Fredag den 7. Januar.

Så blev det endelig tid til et lille tilbageblik på året der er gået, samt lidt forventninger til det der kommer. Jeg indrømmer blankt, at de sidste dage har det været lidt svært at skrive, og koncentrere sig ret meget om andet en de tragedier der har været. Ikke kun katastrofen i Thailand, men også det stakkels forældre par der på så tragisk vis mistede deres 2 årige dreng nytårs aften. Det er alt sammen noget der minder mig om at jeg har fået noget der er mere værdifuldt end alt andet til sammen. For jeg må jo nok indrømme at den suverænt største forandring der har været for mig ved at blive far, er at jeg nu går og er lidt små bange hele tiden, hvor jeg før i tiden altid har taget rimelig let på tingene, og har ladet tingene ske som de nu måtte ske. Men når nu selv B.S Christiansen indrømmer han kan blive bange efter han er blevet far, så er det vel også ok at S.B Warn gør det. Men ser man bort fra tragedierne rundt omkring os (og det er man jo nød til), så har det på det personlige plan været et godt år, for hver dag der går bliver hun bare dejligere og dejligere, men hun er jo en pige, og har allerede vist det tydeligt, ved at hun er meget hysterisk, og kan gå amok hvis ikke hun får sin vilje. De hysteriske anfald, er dog mest når hun er alene hjemme med hendes mor (det kan godt give mig bange anelser, når jeg tænker på den snarlige skiferie) Det er dog kun når hun er i trygge og vante omgivelser at hun viser sit sande jeg, for hun er desværre meget genert, og det er nok en af de eneste ting der bekymre os lidt. For når hun er i dagpleje, virker det ikke som om at hun rigtigt trives, ikke på den måde at hun er ked af det, men hun går bare stille rundt, uden at snakke eller lege med noget, og det må jeg indrømme gør mig noget ked af det, men mon ikke det går over på et tidspunkt, ved mig da gik det jo over i starten at tyverne..... Den største udfordring i året der kommer, bliver suverænt min skiferie. Som det er nu, savner jeg hende voldsomt bare jeg er væk hjemme fra i de timer det tager at være på job, så 10 dage kan virke som en meget stor prøvelse.

2004

 

Lørdag den 18. December

 

 

 

Så har Dicte mødt sin første julemand, og det må siges at være en stor fornøjelse, som det kan ses på billederne var det kærlighed ud over alle grænser, så nu går hun rundt herhjemme med et billede af julemanden som hun kysser på konstant......Ud over at hun er vild med julemanden, og der ikke har været en opdatering på denne side siden September er der jo sket sindssygt mange ting, hun udvikler sig, og lærer nye ting med en fart der er skræmmende, og hun er ved at blive en lille bølle, som skal prøve grænser af især over for hendes mor.Og det er lidt dejligt at hun tilsyneladende er en rigtig lille farpige, men da hun den anden dag var lidt små sløj, var det kun mor der duede...Der kommer en opdatering sidst på året, men en længere beskrivelse af årets højdepunkter.

Tirsdag den 21. September

 

 

 

Så fik vi sommerferien overstået, og det var en super fantastisk tid.Alle vores bekymringer om hvordan hun skulle klare ferien sydpå med flyvetur og varme, viste sig at være totalt ubegrundede.Hun nød det mindst lige så højt som os andre.Hun tog flyveturen med højt humør, og underholdt alle der sad i nærheden af os, på nær ca 10 minutter da hun til sidst blev træt.Og hun var et stort hit i selve Tyrkiet, selvom jeg oplevede en fars værste mareridt (i hvert fald hvis man er far til en pige), hun blev i den grad kysset af samtlige tyrkiske tjenere vi mødte, og det var da meget sødt, bare det ikke fortsætter når hun bliver lidt ældre, og begynder at bevæge sig rundt på cafeer og barer, for så må hun nok blive hjemme.Og som det kan ses på billederne var hun en rigtig vandhund, som i den grad synes det var fedt i rutschebanen.Så tak til min mor for en rigtig god tur.Og som en ekstra bonus er hun endelig begyndt at gå rigtigt, så nu er det blevet endnu sværere at holde styr på hende.Noget helt andet som måske ikke er helt så godt (eller også er det) er at jeg er blevet en rigtig pylre far, jeg er konstant bange for at der skal ske hende noget, og er der det mindste med hende er jeg ved at dø af skræk.Det er lidt skræmmende som jeg savner hende hver gang vi ikke er sammen, bare jeg er på arbejde tænker jeg på hende hele tiden, og har lyst til at holde hende hjemme fra dagplejen, så jeg bare kan være hjemme med hende selv.Så man kan måske frygte hvor slemt det bliver når jeg skal på skiferie i slutningen af Januar, for hun kommer først med på skiferie når hun er fyldt 3.Det går nok desværre en del ud over arbejdet her hjemme, for vi har vist et par uafsluttede projekter, som ikke bliver lavet idet at når jeg endelig er hjemme har svært ved at gå i haven, eller hvor der nu lige trænger, så det bliver nok lavet når hun kan hjælpe til....

 

Torsdag den 5. August

Så blev det tid til en lille opdatering.Vi nærmer os jo hastigt sommerens helt store udfordring, nemlig rejsen til Tyrkiet.Jeg må indrømme at vi er lidt spændte på hvad hun siger til den lange tur, først 3-4 timer i fly, derefter en tur gennem en Tyrkisk lufthavn for at slutte af med et par timer i en bus.Men vi satser på at bevare roen, så hun ikke mærker at vi er nervøse, for det har det med at smitte.Men ellers går det godt, hun er dog ikke begyndt at gå endnu, men hun øver sig i den grad, og det må være et spørgsmål om meget kort tid, for hun tager tilløb til det.Og jeg har jo lovet Puk at hun går når vi kommer til Tyrkiet, så det er ved at være op over.I denne uge har vores normale dagpleje haft ferie, så hun er i stedet blevet passet ved en af vores kollegaer, og det i den grad gået over al forventning, hun har tydeligvis nydt den lille ferie, og det at være det totale midtpunkt, men det synes jeg nu altid hun er!!I sidste weekend var hun på besøg ved mormor, og i denne weekend skal hun på ferie ved hendes farmor, så hun kommer lidt omkring, men hun virker som om hun nyder det, og det er jo godt, for så behøver vi ikke have så dårlig samvittighed over at få hende passet.Eller har jeg faktisk på det sidste oplevet noget der minder lidt om en slags panik anfald, af frygt for at der skal ske hende noget, og de aftener hvor hun slet ikke vågner en eneste gang fra hun bliver lagt til næste morgen, burde jeg selvfølgelig være glad for at hun sover så godt, men flere gange har jeg taget mig selv i at ønske at hun lige ville vågne og græde lidt, så jeg kunne smutte op med en tår vand.Næste opdatering kommer umiddelbart efter hjemkomsten fra ferien, og jeg håber det bliver med en masse billeder af en unge der nyder at være på ferie i varmen.....Her er lige et par billeder fra denne uge

 

Mandag den 24. Juni

Jeg indrømmer det, det er meget skidt at dagbogen ikke er opdateret siden den 8.April.Især ikke når hun siden sidste opdatering er begyndt at kravle i turbo tempo, har haft fødselsdag og næsten går selv (dog stadig med støtte).Men det har været rigtigt hårdt at begynde på job igen, så når jeg så er hjemme, har jeg brugt rigtigt meget tid på ikke at lave noget andet end at være så meget sammen med Dicte som muligt, men jeg lover at der ikke i fremtiden kommer til at gå en måned uden opdateringer.Dicte første år sluttede af med en rigtigt god fødselsdag, hvor det selvfølgelig var så godt vejr at vi holdt den ude i haven, og hun hyggede sig rigtigt meget, da hun først havde vænnet sig til at der lige pludselig var så mange mennesker, men det var en super dag, hvor hun fik uhyggeligt mange gaver, tak for det.Til dem der har set i kalenderen at hun i mandags skulle til undersøgelse på OUH, og har været nervøse for om det var noget alvorligt, kan jeg berolige med at det ikke var noget som ikke er helt normalt, vi var bare lidt nervøse da hun til tider ligner en der har en eller anden form for krampeanfald.Men ellers kan jeg se tilbage på det første år der er gået uhyggeligt stærkt, og den nervøsitet der var i starten for om jeg nu ville gøre tingene godt nok og være en god far, er heldigvis blevet totalt overskygget af den fantastiske store glæde det er at se en så enestående pige vokse op, og hvert sekund jeg er sammen med hende er en kæmpe glæde.Jeg må indrømme at det har forandret mig meget at blive far, hvilket jeg selvfølgelig var lidt forberedt på, blot ikke at det var så meget, for jeg bruger lidt for mange timer på at bekymre om at der kan ske noget med hende, og glæden og stoltheden over at være FAR, den skubber muligvis nogle andre vigtigt ting i baggrunden, for uanset hvor meget jeg prøver, så synes jeg stadig at følelsen er overvældende, og der er ingen andre ting der kommer bare i nærheden af den følelse jeg får i maven når hun griner, smiler, kravler osv.... Til sidst lige et par billeder fra hendes 1 års fødselsdag

Mandag den 10.Maj.

Der kommer snart en opdatering, men her er lige de nyeste skud, som i kan se er vi begyndt at cykle lidt sammen, så jeg har fået en barnestol på min 12 gears racer....

 

 

 

Torsdag den 8.April.

Så er jeg startet på arbejde, og Dicte i dagpleje, og det er ikke en ubetinget succes.Jeg må indrømme at i de 3 måneder jeg har gået hjemme, har der da været tider hvor jeg har set frem til at skulle starte med at arbejde igen, og har glædet mig til de få dage hvor Dicte var i dagpleje, og jeg havde fri, så der kunne blive lavet noget af det som er blevet forsømt herhjemme.DET HAR JEG FORTRUDT, for af alle ting i hele verdenen, foretrækker jeg klart at være sammen med super babyen.Jeg er nok, når det kommer til stykket lidt en pylre far, for jeg har da altid været usandsynlig klog, når det kom til forældre og børn, og er kommet med udsagn som: "det er kun sundt de bliver mulet lidt af andre små børn, det gør dem stærkere", "De skal jo græde lidt de første dage i dagplejen, de er væk fra deres forældre, det er meget normalt" Jeg kan så se nu, at det er en del nemmere at sige end det er af gøre.Men ellers går det godt med hende, dog er hun stadig ikke begyndt at kravle, og det er hendes mor meget ked af, da de åbenbart har en konkurrence i hendes mødre gruppe om, hvis barn der gør dit og dat først.Men mon ikke at der begynder at ske lidt fremskridt nu hun er startet i dagplejen, for det er jo ikke en far der runder rundt og nusser om hende konstant, så selvom det kun er ca. 2 dage om ugen hun er i dagpleje, så satser jeg på at hun kravler og næsten går inden 1.Maj.

Lørdag den 13. Marts.

Så blev det tid til en opdatering, og et par nye billeder.Det er stadig en fornøjelse at gå hjemme, selvom vi i disse dage er lidt syge, så i går aftes tog jeg bad i baby bræk, en ikke udpræget fornøjelse, men til gengæld lugtede det rigtigt dårligt, i den situation er det godt vi har Bastian, for da vi kom ned efter af have skiftet tøj, var der gjort rent på gulvet.Bortset fra at hun er lidt syg i disse dage går det godt, hun er dog, til hendes mors store fortvivlelse stadig ikke begyndt at kravle forlæns, det bliver stadig kun lidt til skubben bagud.Nu er der kun ca. 14 dage til hun så småt begynder i dagpleje, og det er med blandede følelser jeg ser frem til det, for det bliver meget rart at kunne nå en masse af de store projekter her hjemme, som er blevet skubbet til side det sidste års tid, men på den anden side, så har jeg ligesom vænnet mig til at hun hele tiden er her, så det bliver lidt underligt pludselig at skulle aflevere hende til en fremmed, men da Puk og jeg jo har skiftende arbejdstider, bliver det ikke hver dag hun skal i dagpleje, kun de dage hvor vi lige overlapper hinanden, eller arbejder samtidig.

 

Torsdag den 12. Februar.

Nu hvor jeg har overstået ca. en 1/3 af min orlov kommer lige en lille opdatering.Alt det jeg havde planlagt vi skulle nå, er selvfølgelig ikke sket, vi har mest brugt tiden på at hygge os, og så ellers bare ha det dejligt, og være sammen.Og jeg må klart anbefale at man som far tager orlov, for det har klart været en fantastisk måned, og jeg er faktisk lidt ked af at jeg kun har 3 måneder i det hele, jeg tror godt jeg kunne have brugt mindst det dobbelte.Det er stadig en fantastisk følelse at være far, og det bliver stadig bedre dag for dag, så selv om jeg er glad for mit arbejde, ville jeg ikke have undværet den her orlov for noget i hele verdenen, selv ikke årets skiferie.Men der er godt nok mange ting der skal ordnes når man bliver forældre, og det bliver bare dobbelt så meget når man ikke er gift, så nu kan vi vælge at bruger rigtigt mange penge på en advokat, for at få lavet et testamente, hvis der skulle ske noget med enten Puk eller mig, eller vi kan vælge at gifte os.Og da finanserne lige for tiden hverken er til dyre advokat regninger, eller bryllupsfest kunne det ende med at vi gik på rådhuset og fik papir på hinanden, og så på et senere tidspunkt fik velsignelsen i kirken, for så holdt noget festivitas i forbindelse med velsignelsen, men nu må vi se hvad det ender med.Her er i hvert fald liget et par billeder.Et hvor hun ser ud til at svigte hendes første kæreste Frede, for hun ser lidt forelsket ud i ham modellen i bladet, og det andet hvor hun hygger sig lidt på hendes tæppe, hvor hun øver sig i at kravle...

 

Tirsdag den 27. Januar.

 

Her er lige det lovede billede og Dicte, og og min fætters datter. Det blev dog ikke det hvor Caroline blev spist, der her det mindre lidt mere om en danseaften i de tykke pigers klub!!

 

 

 

 

Fredag den 16. Januar.

 

 

 

Her kommer så den lovede opdatering, siden sidst er der sket rigtigt meget, det bliver bedre dag for dag, vi er nået dertil hvor det næsten er for nemt, de problemer vi havde med at ligge i seng, er nu helt væk, og det er nu næsten blevet dagens højdepunkt, når vi tager en far til datter snak i soveværelset inden sengetid, så der er lagt op til den helt store hygge, nu hvor jeg er begyndt at gå hjemme.Puk har ferie i den her uge, så jeg er ikke for alvor startet mine 3 måneder som hjemmegående husfar, men det sker på Mandag klokken 07.00.Bortset fra alle de gode/sjove ting der sker i hverdagen har jeg de sidste 3 nætter har haft en lille smule svært ved at falde i søvn, pludselig bliver jeg overmandet af uhyggelige tanker om at der skulle ske hende noget, og så ligger jeg vågen og har mest lyst til at gå ind og vække hende for at se om hun er ok, så når hun vågner om morgnen er det en stor lettelse.Men hvis jeg skal komme med en lille hurtigt opdatering af mine første 7 måneder som far, jeg konstatere at selvfølgelig giver man afkald på mange ting, og der er en del ting der bliver ændret i hverdagen, det der har gjort mest ondt er at jeg i år ikke kommer på skiferie, det er jo ellers bestemt et af højdepunkter hvert år, og fodbold karrieren (karrierer er måske så meget sagt) er lagt lidt på hylden, men uanset hvor meget man vinker farvel til, så er det faktisk det hele værd, for den følelse jeg får i maven når Dicte smiler til mig, den slår altså suset fra selv de bedste pister i alperne, så jeg springer årets skiferie over, men er tilbage næste år, og når Dicte bliver 3 år, så er hun med.Det er lidt skræmmende hvor meget hun fylder i tankerne, jeg havde da en forventning om at man ville blive rigtig meget glad for hende, og hun ville blive den vigtigst i ens liv, men at det ville blive så stort, det kommer lidt bag på mig, så mange af de der små irritations momenter der er i dagligdagen, de bliver jo totalt ligegyldige nu, så det kan ikke bringe mit pis i kog, at der findes personer i vennekredsen der bruger kræfter på at skabe intriger og kævl i dagligdagen, de må bare videre, jeg klare mig fint uden. 2003

Mandag den 29. December.

Så er året snart slut, og det er på tide at komme med en lille opdatering af hvordan de første 7 måneder som far er gået.Og selv om der da selvfølgelig har været lidt problemer med kolik, manglende vilje til at sove og andre små problemer, er der ingen tvivl om at det stadig er en fantastisk ting der er sket, og jeg ser med stor glæde frem til at holde 3 måneder fri, hvor jeg næsten udelukkende skal koncentrere mig om Dicte.Så hold øje med siden, for i løbet af et par dage kommer årets sidste opdatering med lidt fra året der gik, samt de sidste nye billeder, blandt andet et billede hvor Dicte æder min fætters lille datter.

Lørdag den 29. November.Som i kan læse under nyheds siden, er Dicte blevet syg, og vi har derfor måtte aflyse ferien til Lanzarote.Det er vist bare en voldsom forkølelse, men det er nok til at vi ikke vil tage hende med op og flyve, så den oplevelse må hun vente med indtil uge 28 hvor vi drager til Tyrkiet.Så nu har jeg også prøvet en af de nætter som foregår oprejst eller siddende med et sygt barn på armen, men det ville jo også være underligt hvis hun aldrig blev lidt småsyg, og det var jo første gang.Så i næste uge bliver det nok til en tur til København, i Tivoli for at se jule udstillingen, og så ellers holde lidt ferie herhjemme....Men til gengæld har hun fået sien første tænder, 2 stykker der titter frem i undermunden, og det er jo fantastisk.

 

Mandag den 24. November.

 

Så er der kun én uge til vi skal på ferie, og jeg må indrømme at det er med lidt blandede følelser jeg ser frem til rejsen.

 

Der er ingen tvivl om at det bliver rigtigt hyggeligt når vi først kommer frem, og Dicte også kan mærke at nu er stemningen meget mere afslappet end til hverdag, så det skal nok blive en hyggelig uge, det der er lidt skræmmende, er selve turen, for det er først et par timer i bil, og så mere end 5 timer i en flyver, men meget mere når vi kommer hjem, sammen med en masse nye billeder.

 

Søndag den 9. November.

Så blev der endelig tid til en opdatering. Det er ikke fordi der ikke er sket noget nyt, men det har knebet gevaldigt med at finde tid til at sidde og hygge foran computeren, men sådan en tidlig søndag morgen, hvor jeg netop har lagt Dicte ud for at sove til formiddag, kan jeg lige finde tid.Det er skræmmende som man kan forandre sig når man bliver far, jeg ved ikke om jeg altid har været følelsesladet, men det er jeg da i hvert fald nu, nogle gange får jeg en klump i halsen over de mindste ting, som musik eller lign.Jeg er kontaktperson for en indsat i fængslet, som har en datter på 2 år, og under en ledsaget udgang, fortalte han mig at han nogle gange kunne få tårer i øjnene bare ved at tænke på hende.Og indrømmet, da han sagde det tænkte jeg klart mit, men nu ved jeg hvad han mener.Selvom jeg nok havde gjort mig mine tanker om hvordan det ville være når man nu blev far, så er det umuligt at forestille sig hvordan det er, men det der kommer tættest på er nok de følelser man har når man er helt nyforelsket, og så bare ganget med 100.Men nok om det.Der er jo efterhånden ikke så længe til vi skal på ferie, og vi gør os da klart vores tanker om hvad hun siger til over 5 timer i en flyver, men vi må jo bare krydse fingre og håbe på det bedste, men hvis der er nogle der har gåde råd, er vi klart modtagelige for den slags nu.I torsdags var vi ved lægen og få 5 måneders vaccinen, og igen var den der klarede det bedst Dicte, hun er iskold når hun bliver stukket, det er kun Puk og mig der ikke synes det er så fedt.Men ellers går det støt og roligt fremad, hun bliver en gladere og gladere pige for hver dag der går, efterhånden er det sjældent at hun er ked af det, det er stort set kun når vi er nogle nye steder henne, og det er ved at være hendes sengetid, så er hun ikke helt tilfreds, men ellers larmer hun mest når hun griner, og det er jo en ren fornøjelse.

 

 

 

Onsdag den 8. Oktober.

Så er her lige en lille smule nyt, Vi er startet på en ny kamp, rotten er begyndt at sove i sit eget værelse og i en tremmeseng, og de første dage var det en fornøjelse at ligge hende i seng, hun blev lagt, jeg sang en lille sang alt imens hun lå og smilede, hvorefter hun faldt i søvn uden problemer, det er så overstået nu.Nu synes hun ikke det er så fedt at blive lagt i seng, på trods at at hun er meget træt, og sover på armen, så har hun en form for indbygget radar, der fortæller hende at nu nærmer hun sig sengen, og så skal hun brokke sig, meget højlydt.Så lige så fantastisk hun er om dagen, lige så belastende er hun når hun skal ligges i seng, men mon ikke også hun lærer det på et tidspunkt, men jeg tror dog stadig at vi har det lettere end dem der har rigtigt store problemer med at få deres børn til at sove, der er dage hvor hun bare bliver lagt, og på de slemme dage tager det op imod en times tid, og når hun først er blevet lagt bliver hun som regel liggende, i hvert fald indtil klokken 01 - 02 stykker, hvor hun så kommer ind til os.Så når hun igen er tilbage i rytmen med at ligge i hendes egen seng indtil næste morgen, har vi igen verdens bedste baby.Det næste billede der kommer er et af hendes nye seng.

 

 

 

Tirsdag den 29. September.

I morgen bliver Dicte 4 måneder, og når jeg tænker over det er 4 måneder jo egentlig ikke ret lang tid, men jeg synes at der er sket helt vildt meget på de 4 måneder, og jeg glæder mig voldsomt til de næste 4, og ikke mindst til den 9. Januar hvor jeg bliver hjemmegående husfar i 3 måneder, en tanke der ville have været utænkelig for bare et par år siden.Hun er begyndt at få en dårlig vane med hensyn til hendes søvn, men måske har vi bare været forvænt med at hun sover hele natten, og sover længe, men hun er begyndt at vågne allerede klokken 2-3 stykker for at spise, og så igen mellem kl 06.00 - 08.00 og så er hun meget frisk, nu havde vi jo næsten vænnet os til at kunne ligge og hygge til op imod klokken 9-10 stykker, men det ville vel også være for meget af det gode.Og så har hun fået en lille grand kusine, da min fætter Lars også har fået en datter, så det bliver rent babytræf til årets julefrokost i Søndersø, en stor fornøjelse.De kolde fakt siger godt og vel 7 kilo, og hun bliver smukkere og sødere dag for dag, så hvad dælen kan det ikke ende med... Her er lige et billede i ført dåbskjolen.

 

Onsdag den 17. September.

Så skete der endelig lidt, næsten en måned uden opdateringer, det er langt fra godt nok, og det skal ikke være en undskyldning at der har været barnedåb, samt at jeg har haft 19 vagter på 21 dage.Men som det kan ses på de nyeste sker der en hel masse, og som Mette fra Billedbutikken havde lovet mig, så var de 3 måneder et stor skel. For hun har da hele tiden været kanon sød og dejlig, men der sker et eller andet omkring de 3 måneder, som gør at det hele bare bliver meget sjovere, måske er det fordi der kommer lys på smilene, og man nu ikke er i tvivl om at der nu er kontakt.Barnedåben var dog ikke verdens største oplevelse, i hvert fald ikke for Dicte. hun var meget træt af alle de mennesker, og al den opmærksomhed, så vi er lidt kede af at hun var så ked af det hele dagen.Men ellers har vi haft hende med i svømmehallen, og det synes hun var rigtigt sjovt, så hun kunne blive en rigtig vandhund.Og det bliver der også mulighed for at vise, da Puk netop har vundet en rejse, så vi overvejer en tur til Tenerife til December.

 

 

Tirsdag den 19. August.

Så er ferien ved at være overstået, nu mangler vi næsten kun lige barnedåben, som finder sted på søndag.Jeg tror faktisk at hendes kolik er helt væk, men til gengæld er der ingen tvivl om at hun har fået sin mors temperament, og det skinner meget tydeligt igennem når hun er træt (altså Dicte).Vi har netop været i uge i sommerhus, og det gik forrygende, vi havde faktisk en hel dag på strøgtur i Rudkøbing i næsten 30 graders varme uden de mindste problemer, og det var rigtigt dejligt.Det eneste tidspunkt hvor hun var rigtig utilfreds, var da vi var med Bagenkop - Kiel , og det er der ikke noget at sige til, for det var 6 timer i total kedsomhed, men med nogle ret voldsomme bølger, det syntes hun ikke var sjovt.Der ligger nogle billeder fra ferien i fotoalbummet, under "billeder fra diverse ferie" Der er blandt andet en billede af Dicte´s første tur i havet.Men slut for nu, der kommer en masse billeder og nyt fra dåben som finder sted søndag klokken 10.00, så mon ikke der er nyt senest mandag den 25.

 

 

 

Tirsdag den 29. Juli.

Det er begyndt at gå bedre med skrigeriet, ment på den måde at hun gør det ikke helt så meget mere, men det er stadig drøn hårdt når hun græder, for der er ikke rigtigt noget man kan gøre andet end bare at være der, men heldigvis synes jeg det går den rigtige vej.Men det har kostet lidt, jeg er stoppet med at spille fodbold, og det er lidt hårdt for det var en rigtig gode måde at slappe af på, men jeg må bare se i øjnene at visse ting bliver man nød til at vælge fra, og da jeg ikke har råd til at stoppe med at arbejde, så måtte det blive en af fritids interesserne, for det er ikke sjovt at gå ud af døren, og det sidste man ser er en ulykkelig kæreste, og hele vejen ud af indkørslen kan man høre skriget...., så med mindre der sker mirakler, så må de Østrigske alper leve uden mig til vinter, men det går nok også for selvom ski turen med Ulrich og Christian plejer at være et af årets højdepunkter, så kommer det ikke helt på højde med den følelse der løber igennem mig når Dicte kigger mig i øjnene og smiler, det kan ikke engang en sort piste i æg slå.Men selvom det ind imellem er hårdt, så er det stadig rigtigt fedt at være Far....

Torsdag den 17. Juli.

Nu er har jeg faktisk en rimelig god grund til ikke at havde opdateret min hjemmeside så ofte, vores lille guldklump har KOLIK, hvilket betyder at vi bruger de fleste af vores vågne timer til at gå og gå og gå og gå. og så går vi lidt mere, det er ikke så slemt som jeg havde forestillet mig, men det er alligevel rigtigt slemt, for man kan ikke forestille sig noget værre end når man bare kan se at ens barn har meget ondt, men nu er vi da heldigvis begyndt på zoneterapi ved en rigtig god kollega, og det virker som om hun har godt styr på sagerne, så det håber vi på virker.Så man kan godt sige at der er en lang næse til dem der mente at jeg var i gang med at forkæle hende fordi jeg tog hende op hver gang hun skreg, nu har både lægen og sundhedsplejesken bekræftet at det er tydeligt at hun har rigtigt ondt når hun skriger.Ud over at man har det skidt over ens barn har smerter, så skal man også passe på forholdet til ens nærmeste, for lunten bliver altså en del kortere når man ikke kan hjælpe den her stakkels lille pige og så samtidig er i underskud af søvn.Nu skal det da heller ikke lyde som om at det hele er noget rigtigt skidt, for som man kan se på dagens billede så kan hun da også smile, og sådan et smil det gør at man glemmer alle tårerne og gråden, og når hun smiler og kigger på en, så er det faktisk den samme følelse der går igennem en, som den man har når man er rigtig nyforelsket og den udkårne smiler til dig.Bortset fra kolikken, så går det meget godt, og fra på mandag har jeg fri fra fængslet i 5 uger, og det bliver rart at kunne hjælpe lidt mere til her hjemme, for uanset at jeg altså skal arbejde så har jeg det da rigtigt dårligt med at sidde og drikke kaffe på jobbet, når jeg ved at Puk er ved at blive slidt op af turene rundt om spisebordet.

 

 

 

Søndag den 29. Juni.

Ja, jeg er udmærket klar over at opdateringerne ikke er kommet flydende i en lind strøm, som jeg ellers havde lovet, men de som ved hvordan det er med et spædbarn i huset, de ved hvad jeg mener, og det bliver garanteret også din tur en dag Jimmi.Men udover at der ikke er så meget tid i overskud til de daglige gøremål (opdaterer siden her, ordne have osv.), så går det vist meget godt, vi har stadig ingen problemer med at sove om natten, men til gengæld sover hun ikke ret meget om dagen, og hvis ikke vi går rundt med hende på armen, så synes hun ikke det er ret sjovt, så der er efterhånden en fin rende i gulvet rundt om spisebordet.Det er uhyggeligt så splittede følelser man kan havde, for jeg oplever en kærlighed og hengivenhed større end jeg nogensinde før har prøvet, men lige så højt man elsker den her lille klump, lige så træt og opgivende kan man blive når hun bare skriger og skriger og man så føler at man har gjort alt hvad man kan, uden at noget hjælper, så er det at jeg et eller andet sted godt kan sætte mig ind i hvad der er foregået oppe i hovedet på de mennesker, som ikke har en naturlig stopklods inde i hovedet, og som ryster barnet eller noget lignende, men jeg er glad for at jeg er besiddelse af sund fornuft, for når man så har travet rundt i et par timer og hun så falder i en fredfyldt søvn, så bliver jeg igen fyldt med den der lykkefølelse, som ikke kan beskrives, men som man man får i samme øjeblik man bliver far eller mor.

 

 

 

Tirsdag den 10.Juni.

Ja så er jeg blevet far, og det var en sindssyg hård oplevelse, selve fødslen varede ca. 17 timer, og den følelse man har når man bare står og kigger på sin kæreste som har meget store smerter, uden at kunne gøre noget, det er ikke sjovt.Og nu er hun her så, og det er ikke helt som man forestillede sig, det man ikke forventer, er frygten for at der skal ske hende noget, og at man måske ikke slår til som far.For et par dage siden fik vi et brev fra sygehuset om at hun var disponeret for allergi, og hvad dælen betyder det lige.Men uanset hvor bange og usikker man er så blegner alt når den lille ligger og er tæt på at falde i søvn på brystet af sin far.Det hele er meget nyt lige nu, så jeg indrømmer at der ikke er det store overskud til at opdatere dagbogen, men jeg lover at så snart det bliver almindelig hverdag, så kommer der opdateringer 1-2 gange om ugen.

Termins dato (23.maj)

•Ja så var det jo så i dag at fødslen skulle havde løbet af stablen, men det lader til at vi får en baby, som åbenbart ikke har tænkt sig at gøre som den får besked på.

•Vi var dog en tur på sygehuset i dag, da Puk ikke havde mærket noget særligt liv i et par dage, og jordemoderen mente at det var bedst at blive checket en ekstra gang, og der var tilsyneladende heldigvis ikke noget galt, bortset fra at den ikke kommer ud helt på det tidspunkt vi havde planlagt, så nu kan hun passende komme på mandag, men mere om det senere.

 

Før fødslen (19. Maj)

•SÅ er det lige før det sker (forhåbentligt), nu er vi begge ved at blive en anelse utålmodige, og ikke mindst lettere pirrelige. Så hvis vi ikke skal drive hinanden helt ud på vandvidets overdrev, må mit barn meget gerne snart se dagens lys.

•Det værste lige nu er uvisheden, jeg svinger mellem en forventningsfuld glæde, og en voldsom frygt for det uvisse, men mest af alt glæder jeg mig til at se mit barn (rent faktisk har vi se på den sidste scanning hvad køn det er)

•I denne uge skal Puk til jordemoder tirsdag for sidste gang, og på næste mandag skal vi på sygehuset og scannes igen, med mindre hun allerede har født på det tidspunkt, men har hun ikke det, vil de sætte fødslen i gang, så det er nogle yderst spændende dage vi går i møde, dog har Puk endnu ikke besluttet sig til om hun vil havde den sat i gang, eller om hun vil vente på at det sker af sig selv. Jeg håber meget det er sket inden, men det er jeg jo desværre ikke herre over, så vi må bare vente og se.