Steff B

Copyright © All Rights Reserved

Steffen

Et mål uden en plan er bare en drøm, og drømme går sjældent i opfyldelse

BS

 

Det er aldrig for sent at få et godt liv....

Alt om Steffen

 

CV:

  • Arbejder i Svendborg arrest
  • Bijobber lidt som fotograf, og i Billedbutikken
  • Gift med Puk
  • Far til de 3 bedste børn i universet; Dicte, Anton og Buster
  • Har et mål om at tabe mig, og komme i form
  • Hader selvmedlidenhed, og at bruge unødvendige kræfter på små ting.
  • Alt i alt ok tilfreds med livet

Steffen uden filter ;)

 

Her kommer lige en kort updatering af mit liv som det formet sig indtil nu i korte træk.

I min barndom gik jeg i flere forskellige skoler, og blev til sidst sendt på efterskole meget meget langt væk hjemmefra, og det har muligvis reddet mig, for jeg skal ikke afvise jeg stod ved en skillelinje, og det kunne gå begge veje, så jeg endte på efterskole i Nordjylland, og kom hjem som et bedre menneske (synes jeg selv)

Efter 10. klasse hyggede jeg mig med forskellige bijob, indtil jeg som 19 årig var godt 3 år i forsvaret, og besluttede mig derefter til at tage den HF uddannselse som jeg ikke havde fået taget færdigt i Gymnasiet, så var kom der endu et par fede år med forskellige job hvor det var fester og det glade liv der var i fokus, men formåede dog at arbejde for følgende arbejdsgivere imens jeg ventede på at finde mit rette hylde:

  • Tecaxo på Næsbyvej som nattevagt
  • Billedebutikken som ekspedient (der er jeg stadig ind imellem)
  • Lejede biler ud hos Avis biludlejning
  • Vaskemand hos PH biler
  • Fotograf både som freelance og fast på Ugeavisen i Odense
  • Endte til sidst som fængselsbetjent hvilket jeg stadig er, lige nu i Svendborg arrest.

Indtil jeg fyldte 30 år var jeg slet ikke i tvivl om at jeg resten af mit liv skulle bo alene, men rendte så ind i Puk som skulle vise sig at være lidt mere tålmodig end de fleste, og indtil videre har vi da været sammen siden 2001, har fået 3 børn, selvom hun stadig kæmper en daglig kamp for at forme mig som hun ønsker (hvilket er en umulig opgave)

 

Og jeg skal ikke kunne sige mig fri for at jobbet som fængselsbetjent har gjort mig meget mere kynisk (nogle vil sige kold) end jeg var da jeg startede i 1998, men jeg tror også det på en eller anden måde har gjort mig mere empatisk, for hvis jeg oplever folk i hverdagen der kæmper hårde kampe, eller folk der viser ægte hjertevarme og overskud kan jeg blive lidt følelsesladet og få en klump i halsen over meget mærkelige ting, og på den anden side, så hader jeg folk der ikke undlader at fortælle hvor synd det er for dem, og som er fyldt med selvhad og selvmedlidenhed, nok de 2 egenskaber jeg hader mest....

 

Ellers i store træk er jeg godt tilfreds med livet som det har formet sig indtil videre...